10 

gode råd
fra skærm til skaberkraft



Coronavirus har ramt os, og de fleste af os sidder tilbage med en følelse af afmagt og en hverdag, som ingen af os kender svaret på hvordan skal formes. På den ene side giver det en lille følelse af lettelse over at skulle være hjemme, hvor noget af hverdagens greb løsnes, men på den anden side skaber det frygt og angst over den voldsomme situation og de ukendte konsekvenser. På et helt lavpraktisk plan skaber det panik i os over at skulle løse arbejdsopgaver og samtidig have huset fuld af børn.

I Bloom Institute arbejder vi hver dag med at udfolde børns kreative skaberkraft.

I dag har vi samlet vores bedste råd til jer med overskriften ”Fra skærm til skaberkraft.”

10 råd til hvordan familierne kan undgå at rive hovederne af hinanden mens de er sammen derhjemme, og i stedet kan genoplive den produktive og legende familie. Vi kommer med forslag til praktiske ideer og input til, hvordan børn og voksne kan lege sammen i denne særlige tid.


Fra skærm til skaberkraft Når vi gerne vil flytte børns opmærksomhed fra skærmen, så handler det om at skabe et magisk univers i dagligdagen, som kan hamle op med det univers de ellers oplever gennem deres skærme.
Hvad er et magisk univers? Og hvorfor har vi behov for at gøre hverdagen magisk? Vi voksne er eksperter i at bryde magien. Vi elsker at argumentere for, at virkeligheden er den vi er en del af - og det andet er bare pjat og useriøst.

Når vi gerne vil trække børnene ud af skærmen, er der blandt andet 2 ting vi må øve os på: At holde magien – ikke bryde den med ironi, telefoner og ting som bryder det nye univers, som vi har startet sammen. At være lige så seriøse og opmærksomme i det fælles magiske univers som vi eksempelvis er på vores arbejde.

Det er krævende at holde magien, du må flette alle hverdagens gøremål ind i det univers, som i sammen har skabt. Det er netop det børn er eksperter i. Det er essensen af legen.

En ekstra bonus ved legen er, at vi voksne bliver endnu bedre til vores almindelig arbejde ved at øve os i at holde fokus og opmærksomhed på ét univers af gangen.




Mark

Følg os her ︎ ︎︎