Kunstmaler Camp


Weekend camp
- Skab din indre helt!


Kunstmaler Camp er for dig som elsker at male, og som gerne vil sætte din indre helt eller heltinde fri!!



︎︎︎
 


Mark

PROGRAM


På Kunstmaler Camp handler det om at finde din indre helt/heltinde frem! Vi udforsker vores indre styrker, skaber vores yndlings-helt og finder frem til vores maleriske udtryk. Du vil opleve både spændende samtaler hvor du finder frem til indre helt/heltinde/idol, inspirerende oplæg om forbilleder og selvfølgelig hjælp til, at finde dit kunstneriske udtryk.

I processen med at skabe dit eget kunsteriske udtryk vil der være masser af sjove lege og øvelser, som alle støtter dig i at skabe lige præcis den helt/heltinde, du føler dig som!



Farverig fagperson:


Julie Fjellvang har siden sin uddannelse fra Kunstakademiet i Wien og Reykjavik arbejdet som billedkunstner og har en lang række udstillinger bag sig herhjemme og i udlandet. Julie arbejder med oliemalerier i store formater i både det abstrakte og det figurative formsprog.

På Bloom Camps har Julie en eksperimenterende, legende og åben tilgang til undervisningen. Julie skaber en sjov og inspirerende undervisning og du kan opleve at blive udfordret med opgaver som fx at male med lukkede øjne eller sætte pensler på pinde for at få stor afstand til lærredet.

Sammen med Julie og gennem kunsten vil vi opleve den kunstneriske proces på nye måder i et nærende og præstationsfrit fællesskab der skaber magi, glæde og skabertrang.

Vi glæder os meget til at se dig til 2 sjove og lærerige dage fulde af kreativitet og skaberkraft

Mark
Praktisk︎
Alder: 9-14 år

Tid: 10.00-15.00

Hvornår:
5.- 6. december 

Sted: Bloom Institute, Adolphsvej 59, 2820 Gentofte

Pris: 750 kroner for en weekend, inklusiv drikkevarer og snacks

Mobilepay: 405086
Når vi har modtaget beløbet er din tilmelding bindende.

Medbring: Frokost begge dage. Tøj, der godt må blive beskidt.  

COVID19 anbefalinger:
Vi følger Sundhedsstyrelsens COVID19 anbefalinger, og sikrer at holde os opdaterede på disse.

I tilfælde af aflysning får du naturligvis dine penge tilbage.

Mark

Kunstmaler Camp:

Kom med og skab din indre helt!    

︎︎︎


— Skal du med?


Følg os her ︎ ︎︎