D. 2/11/2019 


Her er ”ensomhed” et billede på væggen


- Af Karina Rothoff Brix og Julie Pi, Co-Founders af Bloom Institute

Når Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden, udtaler:

”Vi skal skabe trygge fællesskaber i familien, daginstitutionen og skolen og på den måde have fokus på at forebygge psykisk mistrivsel så tidligt som muligt”, bringer det enormt stor glæde her i Bloom Institute. 

De voksne ser bekræftende på hinanden og håber, at den nye rapport vil gøre, at mange flere pædagoger, undervisere og andre, der er i tæt kontakt med børn, vil lade sig inspirere til at arbejde med en mere dybdegående tilgang til børnene. En tilgang, som man ikke træner eller lærer på de klassiske uddannelser, men som skal tillæres og praktiseres.

Tilgangen praktiseres i Bloomers Club, der er et fællesskab, hvor der dufter af hjemmebagte boller, træstøv og lidt af maling. Der emmer af kunstnerisk integritet, kompromisløshed, frisind, nærvær, tryghed, gensidig respekt og kærlighed.

På væggene hænger der billeder som børnene har malet med professionelle kunstnere og hvor temaerne er ”mental sundhed” eller andre temaer, der gør at de får sat ord på hvordan de føler og tænker at andre føler.

Her arbejdes der med alt fra store til små tanker og ideer. De voksne er lige så optaget af projekterne som børnene. Alle smitter alle med ideer, værktøjer, tekniker, løsninger og strømninger udefra.

I Bloom balancerer hver dag mellem disciplin og frihed. Mellem det hyggelige nære og helt igennem kompromisløse. The sky is the limit, og alle ved at skruerne skal lægges på plads inden vi går hjem. Der er ansvarsfølelse og fællesskabsfølelse. Der er nærvær og kærlighed - og det er så langt fra ensomhed, som det kan være.

Ensomhed kommer alle steder fra og særligt i de udefra set velfungerende hjem, kan det være svært at spotte børns ensomhed. Det er derfor ikke overraskende, at det er tæt på 40% af de ensomme børn, der slet ikke fortæller det til nogen.

Netop dette kan tilgangen i Bloom åbne op for. For én af de grundlæggende elementer i den måde som Bloom uddanner pædagoger, lærere og andre undervisere på, er ved at at træne i at tro på mennesker og hvert menneskes unikke potentiale.  For når mennesker og børn bliver set og hørt og er med til at skabe noget i fællesskab med andre, så forsvinder følelsen af ensomhed og i stedet bliver følelsen til et tema, der er malet som et kunstværk på væggen. 


Mark

Følg os her ︎ ︎︎