Bloom Institute

Train the Trainer

Lær hvordan du går fra at være underviser til facilitator.  

I Bloom Institute udbyder vi læringsforløb i de teknikker og metoder, vi bruger i vores egen facilitering. 

Vi lærer at kigge nysgerrigt på, hvad børnene indeholder, da det for os handler om at facilitere med troen på, at børnene kan noget i sig selv med deres eget udtryk, fremfor at vi skal lære dem, hvordan de præcist skal gøre. 
 
Alle formaterne vil være direkte implementerbare i din egen institution eller klasse og er altså ikke afhængige af at skulle foregå i et Bloom Space. 
  

1: Workshops

På 3 workshops af 3 timer introduceres facilitatorne til Bloom Institutes læringskoncept. Det sker med en blanding af teori og praksisarbejde.
 
På hver workshop vil der være en kunstner og en facilitator til stede, således læringen afspejler det, der foregår, når vi i Bloom Institute arbejder med børnene.
 
Hver af de 3 workshop knytter sig til Bloom Institutes læringsstammer: Kunst, iværksætteri og selvstændighed. 
 
 

2: Action Learning

I både offentlige og private organisationer tilbyder vi læringsforløb til klubpersonale, undervisere og pædagoger.
 
Denne form for læringsforløb er organiseret som ‘Action learning’, hvor deltagerne møder op med børn fra deres egne institutioner og sammen med børnene får kendskab til vores metoder indenfor kunst, iværksætteri og selvstændighed. 

De går derfra med en pædagogisk værktøjskasse, der kan implementeres med det samme. 
 

3: Bloom Performance

Når du som voksen skal arbejde med at forløse børns potentiale, er du nødt til først at kende og respektere dit eget potentiale.

Bloom Performance er en metode til at opnå bedre resultater for og med mennesker.

Bloom Performance hjælper med at øge menneskers integritet, motivation og fremdrift gennem bedre brug af egne og andres ressourcer, øget fokus og prioriteringsevne.

Bloom Performance styrker evnen til at skabe de bedste betingelser for sig selv ud fra indsigt i, hvad der motiverer en selv, og hvad der skal være til stede for at engagere sig mod et tydeligt defineret fælles mål.

Formålet med forløbet

I en tid med store globale forandringer er det vigtigere end nogensinde, at dem, der står med mulighed for at påvirke den næste generation og underviser vores børn og unge, har værktøjer til stå fast i sig selv som klipper i havet.

Selvom lærerfaget er et fag af passionerede mennesker, der ofte vælger uddannelsen som et kald, kan det med et stigende pres og forventninger fra system, ledelse og forældre og ikke mindst fra en selv være svært at huske, hvorfor man egentlig valgte lærergerningen.

Samtidig er en indre forankring og bevidsthed om eget formål, den bedste mulighed for at kunne stå fast selvom omgivelserne forandrer sig.

Processen

Processen starter med at sætte det enkelte menneske i centrum. Gennem metoden Bloom Performance får deltagerne udviklet personlige profiler, der afdækker, hvad de stræber efter og drives af, hvad der er deres optimale arbejdsbetingelser er, og hvad der står i vejen for forandring og fremdrift.

Med afsæt i de personlige profiler arbejdes der med, hvordan hver enkelt deltager kan stå tydeligere og forankret i sig selv i en foranderlig verden.

Der udvikles et personligt styringsværktøj, som gør det muligt at implementere en ny måde at arbejde på med en fast kurs og fremdrift.